Karl Koch-Nielsens Grundlovstale

Velkommen til Grundlovsdag på Frederiksberg allesammen.

I dag fejrer vi vores demokrati. I den anledning vil jeg tale om noget ligeså vigtigt som vores grundlov, vores demokratiske kultur og civilsamfund. På samme tidspunkt som vores grundlov blev skrevet, blev der skabt en meget særlig demokratisk kultur, til dels takket være Grundtvig. Han var med til at skabe et samfund baseret på almen uddannelse. Hans læring via dialog, det levende ord, blev senere til en fantastisk demokratisk deltagelse.

Vi har et land, hvor man kan tale sammen, stole på hindanden og arbejde på tværs af uenigheder. Uden det, ville vores demokrati ikke være mere særligt end de andre europæiske demokratier. Uden det, ville vi ikke have haft vores andelsmejerier, fagforeninger, sportsforeninger eller det jyske kagebord (som i starten var en modstand mod tyskerne efter 1864). Resten af verden kan kun misunde vores ofte geniale overenskomster og vores velfærd, der begge hjælper vores borgere gennem tykt og tyndt.

Jeg fremhæver præcist dette, fordi vi har taget det for givet og har ladet det smuldre. Mange af dem jeg kender, på alle sider af det politiske spektrum, vil ikke tale med “de andre.” Det er synd. De misser ikke kun en fremragende mulighed for at skændes, de får heller aldrig udfordret deres holdninger.

Demokratisk deltagelse er mere end bare at vælge. Det er også at være produktivt uenig. Hvordan ville vi have det, hvis dem på Christiansborg kun talte med dem, de var enige med?

Som kristendemokrat må jeg også lige klemme noget Bibel ind i talen:
Den Barmhjertige Samaritaner virker relevant. Hans styrke var nemlig ikke at hjælpe en, der havde brug for det, det er sådan set ikke så atypisk. Hans styrke var ikke at give en hjælpende hånd til hvem som helst. Det var at hjælpe en, han ikke engang burde have snakket til. Han hjalp en af "de andre" som en nabo. Vi er alle naboer. Som mennesker, men især som borgere. Vi skal hjælpe folk, det ikke passer os at hjælpe og tale med dem, vi ikke føler, vi burde tale med. Som mennesker, som naboer. Det er sådan, vi sikrer vores demokrati. Det er sådan, vi bevarer vores værdier. Det er sådan, vi får frivillige til klubber og på valgsteder. Det er sådan, vi får unge med til den her slags ting.

Dét er rygraden i vores demokrati:
at vores dialog, kultur og civilsamfund går hånd i hånd med vores benstærke institutioner. At vi også gør det i det små. At vi giver en hjælpende hånd, om det så er en ældre eller en immigrant, der skal have den. Vi har alle en pligt og Gud ske lov for det.

Civilsamfundet og den gode dialog er den grundsten vores demokrati står på. Jeg deltager gerne i begge dele, måske starter jeg med at diskutere med en af jer her i dag.

God Grundlovsdag!